Vi fandt desværre ingen resultater for .
Malet træ
Malet træ gør byggetiden kortere og giver en bedre og mere sikker overfladebehandling takket være industriel påføring. Derfor tilbyder Frøslev en stor serie af malet træ, hvor fællesnævneren er høj kvalitet, reducerede omkostninger til overfladebehandling, lang levetid og et tidssvarende, æstetisk udtryk.
Derfor skal du vælge malet træ
- Sikker overfladebehandling
- Ensartet overflade
- Lang levetid
- Nem og hurtig løsning
- Certificeret træ
- Vælg mellem forskellige profiler
- Lagervare hos førende byggecentre og trælaster
Certificeret træ betyder, at træet beviseligt overholder bestemte standarder og miljømæssige mål. Læs mere om certificeringerne her
Frøslev malet træ fås i forskellige varianter
Vores malede profiler består som udgangspunkt af certificeret grantræ, hvor malingen hæfter særlig godt på den ru overflade.
Du har også mulighed for at vælge ubehandlet fyrretræ eller Embla ThermoWood fyr– ved sidstnævnte anbefaler vi overfladen paintcut.
Vedligeholdelse
Sådan vedligeholder du malede profiler
Efter montage skal profilerne have en afsluttende behandling for at dække eventuelle skruehuller og tilskæringer. Det styrker træet i forhold til vind og vejr og sikrer en lang levetid.
Herefter skal træet blot vedligeholdes efter behov, hvilket afhænger af vejrforhold, konstruktionsmæssig beskyttelse som fx udhæng, nord-/sydvendt facade, slid og så videre.
Vi anvender vandbaseret maling/træbeskyttelse og anbefaler, at det også anvendes til slutbehandlingen.
Sådan fremstiller vi malet træ fra Frøslev
Alle vores produkter bliver grundet og malet på vores eget industrielle maleranlæg. Anlægget er fuldautomatisk og foretager malerbehandlingen i én arbejdsgang med minimal manuel håndtering. Det sikrer en ensartet påføring og meget præcise lagtykkelser på træet.
Vi tilbyder som udgangspunkt farverne sort RAL 9005 og hvid RAL 9010, men vi kan på forespørgsel løse opgaver i alle RAL- eller NCS-farver.
Vær opmærksom på, at profilerne ikke er færdigmalede, og derfor kan der forekomme mindre håndterings- og fremtræksmærker. De forsvinder efter den sidste overfladebehandling, som skal foretages efter montage.
Udvalget spænder over følgende produktgrupper:
- Facadeprofiler
- Multibrædder
- Sternbrædder
- Udhængsbrædder
- Systemhegnsprofiler
Fælles for disse er, at de er grundet én gang på alle fire sider og derefter malet én gang på forsiden samt to kanter. Systemhegnsprofilerne er dog malet én gang på alle fire sider.
Sådan kan du bruge malet træ
Kræftrådgivning, Skejby
Erhvervsbyggeri Ib Laursen, Ribe
Malet træ
Dokumentation og downloads
Download og læs al dokumentation vedrørende malet træ