KRONEN UN17 Village 38

Konstruktionsteknisk brandbeskyttelse

Som alternativ eller supplement til brandbeskyttet træ findes der flere løsninger. Uanset hvilken løsning man vælger at arbejde videre med, er det vigtigt at inddrage certificeret brandrådgiver så tidligt som muligt i processen, således man sikrer overensstemmelse med bygningens brandstrategi.

Alle løsninger af denne type skal eftervises med en fuldskala facadebrandtest. BioFacades UpHigh er et eksempel herpå - læse mere i artikel om projektet. Dette er typisk projekter, som løses i Brandklasse 4.

Brandbeskyttet træ - se flere muligheder

Flammeafbøjer

Flammeafbøjere kan sikre brandmæssig godkendelse af træfacader

Ved opførelse af fleretagers byggeri med træfacader stiller bygningsreglementet i dag ofte krav, som medfører anvendelse af brandbeskyttet træ. For at fremme mere klimavenlige og materialebevidste løsninger, søger mange bygherrer imidlertid alternative metoder. Et af disse alternativer er brugen af ubehandlet træ kombineret med konstruktionsteknisk brandbeskyttelse i form af flammeafbøjere.

Flammeafbøjere reducerer effektivt risikoen for lodret flammespredning og gør det dermed muligt at etablere træfacader i flere etager uden traditionel brandimprægnering eller -maling. Løsningen kan samtidig åbne for nye arkitektoniske muligheder med flere tilgængelige træarter og overfladeudtryk. Teknologien er veldokumenteret og har vist høj effektivitet i flere fuldskala-facadebrandtests.

Kronen i Ørestad

Et markant eksempel på anvendelsen af flammeafbøjere er projektet Kronen i Ørestad. Her er facaden opført i ubehandlet Frøslev ThermoWood, hvor en ubrandbar flammeafbøjer mellem hver etage effektivt begrænser mulig brandspredning mellem niveauerne.

Projektet har fungeret som et vigtigt referencebyggeri og dannet grundlag for udviklingsprojektet BioFacades:UpHigh. Læs presseomtale

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker yderligere information om flammeafbøjere og deres anvendelsesmuligheder, er du velkommen til at kontakte Thomas Lindner Nielsen, produktspecialist, tln@froeslev.dk

Sprinkleranlæg

Sprinkleranlæg

Et alternativ til brandimprægnering af træfacaden er benyttelse af sprinkleranlæg eller en kombination af begge løsninger. Denne løsning er anvendt ved følgende projekt.

Kaktus Towers

Kaktus Towers, et arkitektoniske vartegn på Vesterbro, skiller sig ud i bybilledet med sit karakteristiske, skulpturelle ydre og moderne boligform. Byggeriet på DSBs gamle grund er indviet tilbage i 2022. Kaktus Towers består af 495 mikro-lejeboliger opdelt i tre selvstændige bygningsafsnit.

Frøslev har leveret præfabrikerede trælameller til alle altaner. Lamellerne er lavet af Frøslev Embla ThermoWood. De præfabrikerede, montageklare facadeelementer giver mere effektive og sikre arbejdsgange på byggepladsen – ikke mindst på et højhusbyggeri

For at opfylde brandkravene er der monteret sprinklere på hver altan. På de første seks etager af de to tårne, hvor der ikke er monteret altaner, er lamellerne FRX brandimprægneret. Imprægneringen gør, at træet ikke bidrager til en eventuel brand og dermed lever op til brandkravene.

De gældende brandregler stiller høje krav til brugen af trælameller. Så de steder, hvor der ikke kunne installeres sprinklere, er træet brandimprægneret; en løsning der er blevet brandgodkendt gennem en brandtest.

Ved Nyt Hospital Nordsjælland ved Hillerød er der ligeledes anvendt facadesprinkling.

Åbne beklædninger

Der gælder særlige brandkrav for åbne beklædninger til boliger, sommerhuse og erhverv iht. Bygningsreglementet BR18. Åbne beklædninger er som udgangspunkt IKKE brandgodkendte. Som eksempel kan nævnes lameller eller rhombeprofiler. Åbne beklædninger kan anvendes på sekundært byggeri så som cykelskure, carporte, affaldsstationer.

Hvis man alligevel ønsker at arbejde med en åben beklædning, skal dette godkendes ved test.

Bellahøj skole

Ved Bellahøj Skole har man valgt en løsning med en kombination af 12 forskellige specialdesignede lameller samlet i fag, der efterfølgende er monteret på facaden.

Der er foretaget orienterende brandtest og godkendt ved certificeret brandrådgiver.

Har du spørgsmål omkring brandbeskyttelse?

Kontakt Frøslev, hvis du er B2B-kunde og vil vide mere – vi er altid klar til at hjælpe dig.

Thomas Venås

Specialist | Brand, Ph.D., CFPA-E

T: +45 29 79 78 49

tv@froeslev.dk