Vi fandt desværre ingen resultater for .
Abodo Vaaro Fire®
Abodo Vaaro Fire - eller i daglig tale blot Vaaro - er brandimprægneret træ til både inde og ude.
Vaaro er massivt fyrretræ, som kombinerer termobehandling med brandimprægnering. Det giver et homogent og gennemimprægneret træprodukt i materialeklasse B-s1,d0, der kan anvendes til både indvendige og udvendige beklædninger. Vaaro kan anvendes som lukket beklædning samt til lamelbeklædning på både 1-familieshuse og i højere byggeri.
Træet har en karakteristisk åretegning og er i princippet knastfrit. Vaaro kan anvendes på tværs af inde- og udemiljøer i samme byggeri og giver dermed mulighed for at skabe et sammenhængende arkitektonisk udtryk. Produktet kan overfladebehandles og vedligeholdes eller stå uden yderligere behandling.
Abodo Vaaro giver mulighed for at anvende biogene vindspærreplader og opfylder tillige EN 16755 DRF EXT med eller uden overfladebehandling.
Abodo Vaaro - kort fortalt
Massiv Radiata Pine
Termobehandlet og brandimprægneret
Homogent gennemimprægneret
Materialeklasse B-s1,d0 og klassificeret EXT iht. EN 16755
FSC® certificeret (FSC® C106294)
Kan anvendes til både indvendige og udvendige beklædninger
Kan overfladebehandles i flere udvalgte farver samt genbehandles
Brandbeskyttet træ - se flere muligheder
Træart & materialeklasse
Abodo Vaaro fremstilles af:
Abodo, termobehandlet radiata pine
Fremstilling & efterbehandling
Produktet
Vaaro er en brandimprægneret løsning af det allerede eksisterende produkt Abodo - læs mere om Abodo her.
Vaaro kan både anvendes som udvendig facadebeklædning med klasse 2-godkendte profiler i en lukket beklædning. Men kan også anvendes som åben beklædning i en lamelløsning på 1-familieshuse. Samtidig kan Vaaro anvendes som indvendige paneler/opbygninger. Bliv klogere på den indvendige del på Acoustic Design.
Processen bag Abodo Vaaro
Vaaro er termobehandlet Abodo (af arten Radiata Pine). Træet varmes op til 230° C samtidig med at der tilføres vanddamp. Efter denne proces brandimprægneres træet. Da Abodo er ren splintved, er strukturen meget porøs og brandimprægneringsvæsken kan derfor fordeles homogent i hele træet og gennemimprægnere det. Dette er med til at gøre Abodo Vaaro helt unik. Der er minimal udvaskning af brandimprægneringen - dette er dokumenteret både ved naturlig ældning samt ved accelereret ældningstest.
Produktet giver ingen afsmitning på tilstødende bygningsdele.
Efterbehandling Abodo Vaaro
Abodo Vaaro kan anvendes uden yderligere behandling og kræver ingen efterbehandling. Uden overfladebehandling vil den udvendige facadebeklædning med tiden patinere til grå. Indvendig beklædning vil bevare den naturlige farve og kan overfladebehandles med Clear - en maling uden farvepigment, der danner en beskyttende overflade, mod eksempelvis fingermærker på vægflader.
Vaaro kan også leveres fra Frøslev overfladebehandlet med maling i udvalgte farver, der ikke er heldækkende, men tillader træets åretegning at træde igennem. Farverne er udvalgt i afdæmpede nuancer, der matcher træets naturlige farveskala. Efterbehandling skal ske med Abodo Protector™, der forhandles via Frøslev. Farverne vil med tiden falme i takt med det udsættes for solens UV-stråling samt vind og vejr.
Vælg mellem farverne:
Clear - uden farvepigment
Patina - en sølvgrå overflade med et forpatineret look
Teak - den naturlige træfarve, der giver træet endnu mere dybde
Nero - et udseende af brændt kul med et sølvglimt
@Foto Simon Wilson
Dokumentation og downloads