Vi fandt desværre ingen resultater for .

Bæredygtigt byggeri
Træ i byggeriet er mere aktuelt end nogensinde, fordi træ har en række unikke kvaliteter, der gør det til en af de bærende kræfter i fremtidens byggeri. Træ er fornybart, det absorberer CO2 fra luften, det er stærkt, let at bearbejde og let at transportere. Og så er det godt for alle vores sanser: Træ er smukt, dufter godt, giver god akustik og allergivenlige rum og er behageligt at være omgivet af. Hos Frøslev elsker vi træ og ønsker at hjælpe alle med at bruge træ til at skabe innovative og holdbare løsninger. Nu og i fremtiden.

Klimatorium, Lemvig


Vores træ er certificeret og deklareret
Hvert eneste stykke træ, vi sælger hos Frøslev, er enten FSC®- eller PEFC-certificeret. De to certificeringer er velintegrerede i træindustrien i store dele af verden og giver dig en sikkerhed for, at både den miljømæssige og sociale ansvarlighed er dokumenteret.
Frøslev Embla ThermoWood i fyr og gran kan desuden også leveres Svanemærket i klassen ’Træ – særlig holdbart’.
Frøslev Sature er registreret i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes i Svanemærket byggeri.

FSC
Frøslev er medlem af FSC® Danmark. FSC®-mærket er din sikkerhed for ansvarlig skovdrift samt forbedrede levevilkår for lokalbefolkningen i skove verden over – lige fra de tropiske regnskove til de svenske nåleskove.
FSC® C106294

PEFC
PEFC er en international anerkendt mærkningsordning for bæredygtig skovforvaltning. Det sikrer en miljømæssig forsvarlig, social gavnlig og økonomisk levedygtig skovforvaltning for nuværende og fremtidige generationer.
PEFC /09-31-037

Svanemærket
Frøslev Embla® ThermoWood® i fyr og gran kan leveres med det officielle, nordiske miljømærke Svanemærket, der er din garant for, at produktet lever op til tidens skrappe miljøkrav og er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori.
Svanemærke licensnr. 5086 0008

EPD Danmark
EPD Danmark er en organisation, der udgiver miljøvaredeklarationer for byggevarer efter anerkendte europæiske og internationale standarder. En EPD bruges til at dokumentere et produkts miljøpåvirkning, ressourceforbrug og affaldsgenerering. Tal, der skal bruges til at lave en LCA-beregning.
Hos Frøslev har vi produktspecifikke EPD-beregninger på en lang række af vores produkter.
Frøslev vinder Aabenraa Kommunes Klimapris
APRIL 2025 - Frøslev Træ vinder Aabenraa Kommunes Klimapris 2025
Klimaprisen gives til virksomheder, der gør en særlig indsats for at mindske deres klimaaftryk. I vores tilfælde skyldes prisen blandt andet, at vi har udskiftet gamle dieseltrucks med eldrevne alternativer, bruger affaldstræ til at opvarme vores bygninger – og snart får vi et nyt solcelleanlæg, som dækker vores strømforbrug svarende til 250 husstande.
Prisen handler desuden om en samlet indsats: Her bidrager vi med at udvikle alternativer til trykimprægneret træ, hvor varme og vand erstatter kemikalier. Vi tager ansvar gennem hele produktets livscyklus og gør det muligt at bygge med træ – med omtanke for både kvalitet og klima.
"Her ser vi en virksomhed, som har en helhedsorienteret tilgang til klimaet og som også vælger at handle på det. Derfor var vi i dommerpanelet heller ikke i tvivl om, at de fortjente at modtage Aabenraa Kommunes Klimapris 2025. På den måde håber vi, at det kan inspirere andre virksomheder til også at tænke klimaet ind, når de planlægger nye tiltag, da dette er et godt eksempel på, at grønne bæredygtige initiativer og en sund forretning sagtens kan gå hånd i hånd, siger formanden for Aabenraa Kommunes Udvalg for Bæredygtig Udvikling, Erik Uldall Hansen." (pressemeddelelse Aabenraa Kommune)
Vi kan selvsagt ikke få armene ned over den flotte anerkendelse og glæder os til fortsat at finde på nye måder, hvorpå vi som virksomhed kan udvikle os i en endnu mere klimabevidst retning.
Som en af landets større producenter og leverandører af træ arbejder vi hver dag på at udbrede brugen af fornybare ressourcer. Det ligger i vores DNA, og det har det gjort siden 1931. Det er derfor også vigtigt for os hele tiden at afsøge nye muligheder for at minimere CO2-aftrykket i vores produkters livscyklus. Det betyder meget for Frøslev, at Aabenraa Kommune anerkender det arbejde med denne klimapris.
Vores tiltag
- Alle 55 trucks er skiftet fra gas og diesel til at køre på el.
- Komplet LED belysning i såvel produktion som kontorer.
- 95 % af virksomhedens varmebehov dækkes af restprodukter/biobrændsel.
- Nyt solcelleanlæg pr. maj 2025 - kan producere 1 mio kwh årligt, svarende til elforbruget i 250 gennemsnitlige danske husstande.
- Investering i stort ThermoWood-anlæg, hvor træet kun behandles med vand og varme.
- Udvikling af silikat imprægneret træprodukt, hvor træet kun behandles med vand og sand (silikat).
- Firmabiler udskiftes løbende til elbiler.
Hvad er LCA og EPD?
LCA - Life Cycle Assessment (Livscyklusvurdering)
En LCA er livscyklusvurdering der sammenstiller og evaluerer alle input og output samt potentielle miljøpåvirkninger for et produkt eller system (fx en bygning) i hele dets livscyklus, dvs. fra udvinding af råmaterialer til endelig bortskaffelse eller genanvendelse. For en byggevare eller bygning kan det betyde produktion, byggeproces, driftsfase, endt levetid (nedrivning eller renovering), genbrug/genanvendelse/endelig bortskaffelse.
EPD - Environmental Product Declaration (Miljøvaredeklaration)
En EPD dokumenterer normalt hvilken miljøpåvirkning produktet har gennem hele dets livscyklus og dermed miljøpåvirkningen fra produktion, transport og bortskaffelse målt i CO2-ækvivalenter. En EPD er en standardiseret opgørelse (EN15804) – derfor giver det muligheden for at sammenligne produkter indenfor samme produktkategori.
- Produktspecifik EPD: Indeholder miljøpåvirkningen fra produktion, transport, anvendelse og bortskaffelse målt i CO2-ækvivalenter.
Vi har EPD på: Frøslev Abodo, Embla ThermoWood Fyr med og uden brandimprægnering, WRC med og uden brandimprægnering og Sature.
Vores EPD’er indeholder modulerne: A1, A2, A3, A4, C2, C3, C4 og D - Branchespecifik EPD: Generelle værdier (Udvinding af råmaterialer, transport til fabrik og fremstilling) målt i CO2 ækvivalenter. Indeholder derfor kun modulerne A1, A2 og A3.
- Hvor finder man en EPD? Alle Frøslev EPD’er findes hos EPD Danmark/EPD databasen. Du finder den via vores hjemmeside. Der findes også andre nationale EPD databaser f. eks. i Norge og Tyskland.
EPD bruges til Livscyklusvurderingerne (LCA), hvor EPD’en bruges til selve beregningen og til dokumentation. Den bruges også til at opnå point ved en DGNB certificering.
3,5 millioner tons CO₂ Så meget kan vi spare om året ved at udskifte traditionelle byggematerialer med træ. Kilde: CO₂-besparelse ved træbyggeri, Rambøll, 2020

Det Blå Rum, Herning


Klar til de nye klimakrav?
Fra januar 2023 er der kommet et loft for, hvor meget CO₂ nye bygninger må udlede. Som bygherre skal du dokumentere, at I overholder klimakravene med en såkaldt LCA-beregning. De nye klimakrav skal være med til at skubbe byggeriet i en mere bæredygtig retning, et initiativ som Frøslev hilser mere end velkommen.
I den forbindelse spiller træ en afgørende rolle, da det er blandt de mindst miljøbelastende materialer. Materialevalget har stor betydning for et byggeris samlede klimabelastning, og derfor vil der være et øget fokus på at implementere træ og andre organiske byggematerialer i byggeriet.





Sammen for mere træ i byggeriet
Sammen med andre danske leverandører af træ og træbaserede løsninger til byggeriet arbejder vi for at fremme det mere ansvarlige og holdbare byggeri.
Som medlem af foreningen Træ i Byggeriet arbejder vi for at øge anvendelsen af træ i byggeriet samt at udbrede kendskabet til træets mange anvendelsesmuligheder og bæredygtige egenskaber.
Derudover er vi ambassadører for træ i Danmark og støtter træbranchens fælles informationsprojekt Træ.dk samt interesseorganisationen Træinformation, der arbejder for at styrke og udvikle markedet for træ i byggeriet.
Magasinet ‘Viden om træ’
Træ i byggeriet er mere aktuelt end nogensinde. Men træ er ikke bare træ – og den største barriere til mere træ i byggeriet er kendskabet til træ og træets egenskaber.
Derfor deler vi viden om træ i vores vidensunivers.