Interior Lys Lys

Frøslev loft- og vægpaneler

Træloft skaber den helt rigtige stemning af hjem og hygge og giver samtidig en god akustik ved naturligt at absorbere lyd i rummet. Vores udvalg af kvalitetstræloft og finishmuligheder betyder, du kan tilpasse dit loft til din stil og præferencer. Træloftet kan fx males i en smuk farve eller stå naturligt, som det er, og patinere med tiden. Udforsk her vores nøje udvalgte sortiment og ­find den rette løsning til dit projekt.

NYE BRANDKRAV

Har du hørt om de nye, skærpede EU-krav til brandtest af træbeklædning i fx trykimprægneret træ eller ThermoWood? Alle Frøslevs produkter er brandtestede og lever således op til de nye krav allerede nu. Læs mere

Vælg mellem to profiler

Frøslev træloft findes i to profiler: TGV 4019 i fyr eller gran samt Perlestaf i fyr. Alle profilerne er faset og endenotet. Vores træloft håndsorteres og fremstilles af førsteklasses svensk kvalitetstræ.

TGV 4019

TGV 4019 er det helt klassiske valg til lofter, hvor man får et solidt og holdbart loft, der tilfører rummet god akustik og rumklang. TGV 4019 kan også anvendes som vægpanel – enten på hele vægfladen i sommerhuset eller delvist på væggen afsluttet med en enkelt liste.

PERLESTAF

Perlestaf har et blødere udtryk og giver en fin afrundet overgang fra profil til profil. Perlestaf monteres lodret som vægpanel og giver den helt rette stemning af badehotel og nostalgi.

Tre forskellige overflader

Hvilken overfladebehandling, der er den rette for dig, afhænger af hvilket udtryk, du ønsker. Vi tilbyder tre forskellige overfladebehandlinger af vores loftpaneler: ubehandlet, ludvoks og malet.

UBEHANDLET

Den ubehandlede profil giver det helt naturlige trælook, hvor knaster fremstår tydeligt. Ubehandlede paneler kan males i ønsket farve. Husk blot at påføre Shellak på knasterne først.

LUDVOKS

Profilerne er ludvoks behandlet med en let hvidpigmentering. Dette giver træet et lyst udtryk, hvor knaster skinner en anelse igennem. Hvidpigmenteringen er med til at lysne rummet op.

HVIDMALET

Den hvidmalede profil giver et ensartet udtryk, lyser rummet op og skaber en skøn sommerhusstemning. Hvidmalet i glans 20 og farvekode NCS S 0502 Y.

Der gives 5 års garanti mod gennemtrængning af knastgulning.

Sådan monterer du Frøslev loft- og vægpaneler

Vores loftpaneler er nemme at montere. Se/læs hvordan du monterer Frøslev loft- og vægpaneler her

Inden montering er det vigtigt at opbevare Frøslev træprofiler i minimum 7 dage i originalemballagen på strøer på et plant underlag i det rum, hvor panelerne skal monteres. Lav små udluftningshuller i folien under opbevaringen. Bundterne må først åbnes, efterhånden som panelerne monteres.

Det rum, hvor panelerne skal monteres, skal være tørt og opvarmet, det vil sige, at temperaturen skal være ca. 20° C, og den relative luftfugtighed skal være min. 40 % og maks. 60. %.

Frøslev loft- og vægpaneler

Download dokumentation

Download dokumentation til produktet her

Vil du vide mere om loft- og vægpaneler?

Kontakt vores ekspert Tommy Vestergaard Jensen, så hjælper han dig godt videre.

Tommy Vestergaard Jensen

KAM Sjælland

T: +45 40 27 73 53

tvj@froeslev.dk