Niels Martin Larsen nikker tilkendegivende fra stolen ved siden af og understreger, at det først og fremmest er arkitekternes opgave at sørge for, at moderne træbyggeri bliver en succes:

”Det er arkitekterne, der har ansvaret for at vise de muligheder, der er. Hvis ikke arkitekterne kan vise fordelene i det og alle de gavnlige ting, der kan komme ud af at bygge med træ, hvem skulle så gøre det? Det er jo en fantastisk opgave, vi får serveret.”

MODERNE TRÆBYGGERI SKAL GENTÆNKES
Men opgaven går ikke kun ud på at bygge gode og spændende bygninger i træ. Rammerne for, hvad vi opfatter som moderne træbyggeri, skal brydes. Og det håber de at påvirke gennem deres forskning ved at demonstrere bredden af træ.

”Der er en stor restkategori af træsorter samt restprodukter fra skovdriften, som lige nu ikke har en plads i byggeriet. Det undersøger vi potentialet i med det formål at bane vejen for en type arkitektur, der er mere bæredygtig, inkluderende og spændende, som både kan gavne miljøet, os selv og de rum, vi skal være i,” fortæller Anders Kruse Aagaard og tilføjer, at teknologien spiller en nøglerolle i den ligning:

”De teknologier, vi har i dag, kan instrueres til at gøre og skære de former, vi ønsker. Det betyder, at den meget firkantede tankegang, vi kender fra betonbyggeriet, på ingen måde behøver at være en del af det moderne træbyggeri. Så her er både et kæmpestort arkitektonisk potentiale, men også et ressourcepotentiale.”

KRUMT ER IKKE DUMT
Siden 2017 har de to arkitekter forsket i krumt egetræ og undersøgt, hvordan dette spildprodukt, som ikke passer ind i de meget lineære tanker om komponenter, man har i byggeriet i dag, kan indgå i moderne byggeri ved brug af digitale værktøjer.

”Hvis man vil bygge noget, der har en spændende krum form i dag, så vil man lave det ud af lige stykker træ, der forarbejdes til at blive krumme. Vores argument er så, at eftersom vi har naturligt krumme stykker, så kan vi også lave noget krumt af dem, uden at det bliver specielt kompliceret. Så man kan bruge de spændende former, der findes i naturen i forvejen, til at designe en konstruktion,” forklarer Niels Martin Larsen.

Det workflow, de har udviklet, består hovedsageligt af en 3D-scanner, en robot, en CNC-fræser, en række computersystemer og softwares, hvormed de kan scanne, bearbejde, designe og forarbejde det krumme træ.

”Vi scanner det krumme træ med vores laserscanner og skaber en database af krumme træstykker. Dertil har vi lavet nogle specialbyggede, digitale værktøjer, som gør, at vi kan designe en konstruktion på baggrund af det materiale, der er i databasen. Dernæst bruger vi et robotbaseret system til at forarbejde alle bjælkerne mere eller mindre automatisk. Og så kan vi tage de forskellige bjælker og montere dem til den færdige form,” forklarer Niels Martin Larsen.

Forskningsprojektet er mest eksperimentelt, understreger de. Ikke fordi man ikke kan bygge godt med krumt træ, tværtimod eksisterer der huse, der er flere 100-år gamle, som er bygget med krumt træ. Men intentionen er mere at flytte grænserne for, hvad der kan lade sig gøre i moderne træbyggeri.

”Overordnet set vil vi komme med et konkret forslag til, hvordan man kan bruge alt det træ, vi i dag spilder, og prøve at finde eksempler på, hvad det kan bruges til. Krumt træ er den absolut sværeste opgave at løse. Så hvis vi kan løse den, findes der en masse niveauer under det, som byggebranchen endnu nemmere kan iværksætte,” fortæller Anders Kruse Aagaard.

TID TIL TECH
Ifølge de to forskere er der ikke tale om systemer og arbejdsgange for fremtiden, tværtimod – fordi branchen er klar, og teknologien har de allerede.

”Mulighederne er rigtig gode, fordi træbranchen er nok den, der er allermest veludviklet inden for digital teknologi,” fortæller Niels Martin Larsen.

Det betyder, at de fysiske rammer mere eller mindre eksisterer. Men anderledes ser det ud for viden om og forståelsen for, hvad der er muligt at skabe. Og det er netop det, Niels Martin Larsen og Anders Kruse Aagaard arbejder på at ændre.

”I forhold til beton så er det meget mere tilgængeligt at bryde rammerne og standarderne inden for træ – det er billigere, hurtigere og nemmere, og så integrerer det meget bedre med de workflows, som arkitekterne har i forvejen. Så der er kæmpe potentiale for at eksperimentere og skabe nogle endnu videre rammer for, hvad der arkitektonisk kan lade gøre. I dag har vi en masse digitale redskaber, som er fuldt ud implementeret i industrien. Vi kan generere former, som vi direkte kan få maskiner til at følge og producere,” fortæller Anders Kruse Aagaard, hvorefter Niels Martin Larsen tilføjer: ”Vores projekt er mere spekulativt, end det er den direkte vej til en løsning. Vores ambition er at udvide den måde, vi tænker træ på.”

Men det kræver, at systemerne skaleres op, og at der udvikles nogle standardløsninger, så det ikke bliver unikaproduktioner, der er dyre i drift. På den måde får man det bedste fra begge verdener, siger de.

TRÆ OG TECH KENDER INGEN GRÆNSER
Mulighederne med træ føles uendelige i samtale med de to arkitekter, som ser et kæmpe potentiale for udvikling af træbyggeriet, netop på grund af den tid vi befinder os i.

”Robotter og CNC-fræsere er ligeglade med, om de skal bevæge sig lige eller i en kurvet bane, så man kan sagtens forstille sig, at det, vi i dag tænker som standardrammen for, hvilket træ vi bruger, og hvordan vi bruger det, kan sprænges eller blive større. Så det kan blive standard at lave noget, der er unikt eller individuelt behandlet. For standarden ligger mere i det workflow, der ligger bag, og ikke så meget i den form, der kommer ud, og det er måske dér, vi skal flytte vores tankesæt hen.”