”Vi vil vise vejen med Marmormolen”

”Vi vil vise vejen med Marmormolen”

Marmormolen bliver et af Danmarks største træbyggerier nogensinde. AP Pensions otteetagers kontordomicil i træ er tegnet af Henning Larsen Architects, der med Marmormolen vil bevise, at træbyggeri i så stor skala også har sin plads i Danmark.

Københavns Kommune var ikke begejstrede, da de første gang fik præsenteret ambitionen om et otteetagers byggeri i Københavns Nordhavn. Svaret var et klart nej, da målet om træ som bærende konstruktion var for risikabelt i forhold til brandfare. Afslaget blev dog ikke endegyldigt, og snart sætter AP Ejendomme gang i byggeriet af det store prestigeprojekt.

”Den fineste, fornemmeste ting ved Marmormolen – udover at det bliver en fantastisk, arkitektonisk bygning – bliver at bevise, at træbyggeri har sin plads og rent faktisk kan realiseres i en skala, hvor man laver kontorarealer i en høj standard på bæredygtig vis. Vi håber at kunne vise en vej, der kan trække endnu flere med,” fortæller Mikkel Eskildsen, der er Associate Design Director hos Henning Larsen.

Marmormolen bliver bygget for AP Pension og bliver et 28.000 kvadratmeter stort multibrugerkontorhus, hvor stueetagen er åben for alle – med butikker, restauranter, torvehaller, sundhedshus mv.

Mikkel Eskildsen beskriver det som et hus med en bæredygtig tilgang, hvor bæredygtighed ikke kun er tal og CO2, men lige så meget social – i den forstand, at når man bygger nyt i et bynært miljø, skal man også give noget tilbage til byen. Marmormolen er således tænkt som antitesen på det modernistiske domicil, der åbner op i stedet for at vende ryggen til, hvorfor stueetagen er åben for offentligheden. Men den største nytænkning er imidlertid, at den bærende konstruktion består af CLT og limtræ.

”Byggebranchen afgiver i dag 38 % af det samlede CO2-aftryk i verden. Vi skal have fundet løsninger på at få bragt aftrykket dramatisk ned, og der er træ oplagt,” forklarer Mikkel Eskildsen.

Ved at opføre den bærende konstruktion i Marmormolen i træ frem for beton giver det ifølge Mikkel Eskildsen en CO2-besparelse på ca. 300 %. Brugen af træ betyder også færre transporter til byggepladsen, da der sammenlignet med beton kan være op til ti gange så mange træelementer på en lastbil. Den største udfordring er, at ingen i Danmark har gjort det før.

MANGLER VIDEN I DANMARK
Hverken bygherrer, arkitekter, ingeniører eller brandrådgivere har prøvet noget lignende i samme skala tidligere, og dermed mangler der viden og erfaring.

”Der er ingen tvivl om, at der er et øget fokus på træ i byggeriet generelt, og vi går og fortæller hinanden, at træbyggeri er fremtiden. Indtil videre har vi måske bygget et betonhus beklædt med træ, et sommerhus eller en fireetagers bolig, men når vi tager skridtet ud med et otteetagers kontorhus, er der dybest set ikke ret mange, som har opskriften på, hvordan man bygger i den skala i træ,” forklarer Mikkel Eskildsen.

Derfor har arkitekterne måttet hente viden i udlandet, hvor Tyskland, Østrig, Schweiz, Finland og især Norge er længere fremme end os. Mest iøjnefaldende er Mjøstårnet i Brumunddal på 85,4 meter. Tårnet, der både rummer hotel, boliger og kontorer, er med sine 18 etager verdens højeste træbyggeri.

”Der er ingen tvivl om, at de har mere erfaring med etagebyggeri i træ i Norge. Men som de selv siger i Norge, så ’er der rigtig mange, der siger, at de ved noget om at bygge i træ, men når alt kommer til alt, så er vi måske fem.’ Det siger lidt om, at der er en ret stejl læringskurve foran os,” fortæller Mikkel Eskildsen og understreger, at det desuden er en udfordring, at andre landes viden ikke er direkte oversættelig.

”Der er i branchen en tendens til, at det helst skal være lidt ekspressivt og svært, når man bygger med træ, forstået på den måde, at man gerne laver de mest fantastiske, utrolige former i træ. Men de kvadratmeter, vi bygger mest og flest af, er jo almindelige bygninger – så derfor mangler vi erfaring med og nogen, der kan vejlede i, hvordan man bygger økonomisk rationelt i træ,” forklarer Mikkel Eskildsen og uddyber, at derfor er et projekt som Marmormolen ligesom at lægge skinnerne, mens toget kører.

OM HENNING LARSEN

Den verdenskendte arkitektvirksomhed blev grundlagt af Henning Larsen i 1959 og er i dag et internationalt studio for arkitektur, landskab og urbanisme – kendt for prisvindende projekter som blandt andet Operaen, Moesgaard Museum og Frederiksbjerg Skole. Henning Larsen har siden 2019 været en del af Rambøll Gruppen.

UNIVERS AF UBEKENDTE
Bygningsreglementet i Danmark er dybest set baseret på 70 års betonbyggeri, og rent brandteknisk dækker reglementet kun byggerier op til 4 etager i træ. Men Marmormolen er dobbelt så høj, og dermed træder arkitekterne ind i et univers af ubekendte.

”Byggeriet er med sin størrelse ’utraditionelt’, som brandfolkene ville kalde det, og dermed har vi ikke nogle nedskrevne regler at styre efter. Det er projektet selv, som skal udvikle en brandstrategi, og den brandstrategi skal godkendes af en tredjepart,” forklarer Mikkel Eskildsen.

Det er også en af grundene til, at det hovedsageligt er konstruktionen, der opføres i træ. For når man befinder sig i den utraditionelle kategori som Marmormolen, må træ som facademateriale højst udgøre 25 %.

Som reglerne er, mener vi, træet skal bruges der, hvor det giver mest mening. Og det gør det først og fremmest i den bærende konstruktion, men selvfølgelig også på synlige overflader af hensyn til sanseligheden og arkitekturen. Marmormolen bliver forhåbentligt et fantastisk hus, som enhver lejer får lyst til at flytte ind i, fordi der er et lavt CO2-aftryk og arbejdspladser med nærhed til natur, terrasser og grøn skov i et kontormiljø, hvor træet er så synligt, som det nu kan blive. Mikkel Eskildsen, Associate Design Director hos Henning Larsen

SKAL OPBYGGE ERFARING
Den manglende viden om træbyggeri i stor skala er ifølge Mikkel Eskildsen ét aspekt, hvor erfaring er et andet. For at vi overhovedet kan blive klar til at bygge med mere træ i Danmark, gælder det om at få opbygget noget mere erfaring.

Lige nu står vi et sted, hvor rådgiverne ikke har den fornødne erfaring til at kunne rådgive bygherrer, og hvor bygherrer ikke tør tage risikoen. Og i sidste ende betyder det, at entreprenørerne ikke kan bygge træbyggeri på et konkurrencedygtigt prisniveau, for når man ikke har erfaringen, er man nødt til at indkalkulere en del risiko.

”Der er ingen tvivl om, at alle gerne vil bygge mere i træ. Men når papirerne bliver lagt på bordet, og parterne kigger hinanden i øjnene og skal binde deres økonomi op på det, så begynder de at ryste på hånden. I min optik handler det derfor om at få opført flere projekter, man kan lære af. Og for at det kan lade sig gøre, skal flere investorer som AP Pension turde tro på businesscasen, samle regeringen op og følge den bæredygtige agenda til dørs. Marmormolen er en rigtig god start til at vise vejen,” forklarer Mikkel Eskildsen.

Marmormolen vil efter planen stå klar i 2024.