I år er begreber som livscyklusanalyse, EU's Taksonomi og CSRD pludselig kommet på alles læber. De mange nye krav til bæredygtighedsrapportering kan være svære at følge med i, men ifølge Peter Andreas Sattrup er der ingen tvivl om, at det øgede fokus kan være med til at styrke den grønne om­stilling.

”De mange nye krav til rapportering betyder, at vi kan blive klogere og dygtigere ved at få mere viden om de løsninger, vi laver, og det er supergodt. Byggeriet er en af de mest klimatunge aktiviteter, der findes, så det er vigtigt, at alle aktører løbende arbejder på at nedsætte klimaaftrykket,” siger Peter Andreas Sattrup, der i starten af året tiltrådte en ny stilling som områdechef for grøn omstilling i NCC.

Her arbejder han for at få NCC’s klimaaftryk nedsat og har en faciliterende rolle i forhold til den grønne omstilling i hele organisationen. Han har desuden en ph.d. i bæredygtig arkitektur, er uddannet arkitekt og DGNB-konsulent og har tidligere været lektor på DTU i Bygningsinformations-modellering og i designprocesser for bæredygtigt byggeri.

Større transparens og troværdighed

Siden 2022 har alle børsnoterede virksomheder skullet rapportere, hvor stor en del af deres økonomiske aktiviteter, der lever op til EU-taksonomiens krav til bæredygtighed, mens der fra årsskiftet træder endnu et omfattende bæredygtighedsafrapporteringskrav i kraft: CSRD, der betyder, at du som virksomhed skal redegøre for bæredygtighed i årsregnskabet på en meget mere nuanceret måde end tidligere. Og det er ikke gået ube­mærket hen hos NCC.

”Vi er i fuld gang med at forberede os på de nye krav i NCC. De betyder, at alle vores forretningsaktiviteter og -modeller skal vurderes og rapporteres i forhold til de sociale, miljømæssige og økonomiske aftryk, de medfører, og det vil smitte af på hele byggeriets værdikæde,” fortæller Peter Andreas Sattrup.

Han mener, at de øgede krav på sigt vil skabe større transparens og troværdighed i bæredygtighedsrapporteringen.

Data kan vise vejen

Ud over de nye direktiver, har vi i Danmark også fået indført nye klimakrav i bygningsreglementet, som ifølge Peter Andreas Sattrup kan gøres endnu skarpere, end de er i dag. For interessen er der.

”Vi har de seneste år oplevet en markant holdningsændring til bæredygtighed i byggeriet. Vi møder ofte som det første spørgsmål fra vores kunder: Hvor langt kan vi komme ned i klimaaftryk? Og det er også et rigtig godt sted at starte,” siger Peter Andreas Sattrup.

Ifølge ham gælder det om at opsøge viden for at få et godt billede af, hvad der rykker noget i forhold til at nedbringe
klimaaftrykket – og her er de nye bæredygtighedsdata en vigtig komponent.

”Alle i byggebranchen burde spørge sig selv, hvordan de fra netop deres sted i værdikæden kan bidrage med nye løsninger, der giver et mindre klimaaftryk, for det kommer alle til at spørge til,” forklarer han.