Anne Mette Boye er urban designer og arkitekt MAA og kommer fra en stilling på Arkitektskolen Aarhus, hvor hun har forsket, skrevet ph.d.-afhandling om bytransformation og varetaget eksterne samarbejder. Hvor den første tid som stadsarkitekt især er gået med at få en forståelse for opgaverne og de dynamikker, der er på spil, så er hun i dag blandt andet beskæftiget med at udvikle midtbyvisionen samt politik for arkitektur og bykvalitet.

”Min vinkel er altid den arkitektoniske. Jeg er trænet til at se verden igennem rumlige strukturer og de fysiske sammenhænge – og hvad det betyder for os mennesker, og det livsrum de skaber. Og noget af det, jeg er nysgerrig på, er, hvad det er for nogle ting, vi står overfor, og hvad det betyder for den måde, vi sammen skal udvikle vores rum, bygninger og byer. Det er min indgang til det her et job.”

Udover at bidrage til de store, politiske strategier er stadsarkitekten også involveret i konkrete projekter, udbud og byggesager. Men embedet indebærer ikke egentlige magtbeføjelser, Anne Mette Boyes rolle er derimod at rådgive de folkevalgte byrådsmedlemmer.

”Jeg er en slags ambassadør for byens arkitektur, byrum og byens kvalitet. Så helt konkret er mit ærinde at sørge for, at vi har kvalitet i vores arkitektur og byudvikling,” fortæller hun.

EN BY I FORANDRING
Aarhus er Danmarks andenstørste by med 352.739 indbyggere, og Aarhus har vokseværk. Frem mod 2050 forventes en tilvækst på ca. 100.000, og dem skal der gøres plads til.

Befolkningstilvækst er der som sådan ikke noget nyt i. Aarhus er i sin levetid kun blevet større. Det, der er anderledes i dag, er, at Aarhus ikke blot udvides i byens kant, men transformerer eksisterende arealer og etablerer nye bydele i oplandet.

”Jeg har overtaget en by i vild forvandling. Altså væksten i sig selv er ikke noget nyt – det, der er særligt, er, at hvor vi tidligere har vækstet og bygget ud, så har man de sidste 20 år erkendt, at vi ikke kun kan fortsætte med at tage af landskabet. Tværtimod er vi nødt til at se på de områder, som er blevet tilovers, fx fordi industrien er flyttet. Så hvor mange i dag har et bybillede af Aarhus, der forestiller midtbyen, så skal vi fremadrettet ikke kun inkludere Aarhus Ø, Sydhavnen, Godsbanen og Amtssygehuset, men også helt nye byområdet som fx Nye og Lisbjerg. Så faktisk er det bybilledet, som er under forandring. Derfor skal vi være omhyggelige med at styrke de særlige karakterer, der er for bydelene i Aarhus og samspillet mellem det eksisterende og det nye,” forklarer Anne Mette Boye.

BÆREDYGTIG PÅ FLERE MÅDER

Bæredygtighed betyder i sin essens at sikre holdbare, positive løsninger uden ødelæggelse af det foreliggende grundlag og med omtanke for de næste generationer. For byggeriet betyder det i praksis bl.a., at der skal skrues ned for spild og de ressourcetunge materialer og op for det helhedsorienterede blik og omtanke i forhold til de materialer, vi anvender. Men spørger man Anne Mette Boye, handler bæredygtighed om mere end at sænke CO2-aftrykket i byggefasen. Det handler nemlig i lige så høj grad om at skabe helhedsorienteret arkitektur, der kan stå tidens test.

”Vi skal huske at have det hele med. Bæredygtighed er ikke kun at nedsætte CO2-udslippet i byggefasen og driften. Vi skal indtænke adfærd og bidrage med arkitektoniske svar på bæredygtigt byggeri. Vi skal ikke have et grønt og energieffektivt byggeri, som ingen har lyst til at bo i. Vi skal sørge for, at de bygningsarkitektoniske overvejelser også altid er med,” fortæller hun.

Og i forlængelse heraf ligger begrebet fleksibilitet, forklarer Anne Mette Boye:

”Vi ved, at de fleste bygninger forandres på den ene eller anden måde i løbet af sin levetid. Bygninger skal derfor være fleksible og kunne transformere sig til nye boformer og nye funktioner. Den omtanke i den arkitektoniske tænkning er vigtig.”

AARHUS SKAL GÅ FORREST
Det forpligter at være Danmarks andenstørste by. Og det er man bevidst om i Aarhus Kommune, som i sin Klimastrategi har en målsætning om at optimere byggeriets klimaaftryk. I den forbindelse betyder det meget, at private udviklere og boligforeninger også går forrest. Det arbejde er der bl.a. kommet bydelen Nye ud af, hvor Tækker Group har fokus på at etablere hele bydelen efter bæredygtige principper i form af materialer og nytænkt infrastruktur.

”Der er taget vigtige skridt allerede. Og det er en vision for mig personligt, at byggeriet i Aarhus skal være bæredygtigt, og Aarhus skal blive ved med at gå forrest. Men bæredygtighed handler som sagt om holistisk tænkning. Derfor er jeg meget optaget af, at vi får koblet læsningen af stedet, det levende liv og de arkitektoniske greb med den klimavenlige handling, således at der er balance i regnestykket,” fortæller hun.

Aarhus Kommune har afsat 319 mio. kr. på anlægsbudgettet fra 2023 til 2033 med det formål at optimere bygningernes klimaaftryk og bidrage til flere CO2-neutrale byggerier fremadrettet. For Anne Mette Boye ligger der derfor en ambitiøs opgave forude, hvor arkitektonisk værdi og reduceret klimapåvirkning skal forenes. Aarhus Kommune kan dog kun feje for egen dør i den forstand, at man ikke har lovhjemmel til at stille krav om bæredygtigt byggeri.

”Vi kan endnu ikke kræve, at alle bygninger i Aarhus skal være bæredygtige. Det, vi kan gøre, er at opfordre til det, hvorfor vi i dag har rigtig mange dialoger med bygherrer. Men vi kan ikke kræve det – kun i egne projekter,” fortæller hun.

Den 5. marts 2021 indgik regeringen og Folketinget aftalen om en ”National strategi for bæredygtigt byggeri”. På baggrund af det nye politiske initiativ, der foreskriver fortsat skærpede krav til byggeriet, er Anne Mette Boye ikke i tvivl om, at byggebranchen bevæger sig i en mere bæredygtig retning. Samt, at det unægteligt vil stille krav til arkitekterne og bygherrerne, men også producenterne af byggematerialer og arbejdet på byggepladserne.

NYE MATERIALER KRÆVER NY VIDEN
Ser man sig omkring i det danske landskab råder især tegl, beton og glas på facaderne. I Danmark er byggetraditionen ikke til at tage fejl af. Men den grønne omstilling fordrer nysgerrighed og et kritisk blik på byggematerialer, hvorfor Anne Mette Boye advokerer for forsøgsbyggerier, hvor man eksperimenterer med materialer og afprøver nye måder at bygge på.

”Det er vigtigt at have nogle eksperimenter både ift. til konstruktionen, men også arkitektonisk – så vi kan se, hvad materialerne kan, både for bæredygtigheden, men også arkitektonisk og hvordan det er at bo i det,” fortæller hun og fortsætter:

”Det er vigtigt at undersøge materialernes muligheder i forhold til det, vi ønsker, at de skal kunne. Det fornyede fokus på fx træ i byggeriet kræver, at vi undersøger dets egenskaber og eksperimenterer med det i samspil med andre materialer og udfordrer de arkitektoniske virkemidler, tektonik, taktilitet osv.”

”Selvom vi i Danmark altid har bygget med træ, så er træ netop et af de materialer, som trænger til at blive prøvet af på nye måder – fx. ved at koble håndværktraditioner med digital fabrikation,” forklarer Anne Mette Boye.

”Træ har en enorm værdi i forhold til at skabe smukke, taktile og imødekommende rum. Træ emmer af varme og sanselighed, og personligt holder jeg meget af det. Men selvom vi jo altid har bygget med træ, så er det tid til at prøve at gøre det på nye måder,” afslutter hun.