Vi fandt desværre ingen resultater for .
Villa
Dette prisvindende byggeri, Casa Ry, stod klar i 2018 og havde et helt særligt udgangspunkt. Der skulle ikke blot være bolig til bygherren og plads til udestue og værksted; der skulle også være plads til bygherrens to falkepar.
Resultatet blev et trelænget byggeri, beklædt med canadisk cedertræ fra Frøslev Træ. Byggeriet gør op med den klassiske trelængede gård, der ofte ses i de danske byer. I stedet er der blevet leget med arkitekturen, så æstetik og funktion kan finde sammen og gå hånd i hånd. Desuden er der lagt fokus på, at der skulle være rig mulighed for at nyde udsigten til den nærliggende sø med et privat og afskærmet udeareal.
I 2019 vandt byggeriet den anerkendte tyske arkitekturpris Iconic Award i kategorien Innovativ Arkitektur. Når man oplever Casa Ry, er det ikke svært at forstå hvorfor. Husets facader er beklædt med cedertræ, der patinerer i smukke gråtoner. Valget af træmaterialer understreger fascinationen af traditionelle længebygninger og forstærker med sin vandrette beklædning husets enkle, arkitektoniske udtryk.
Arkitekten Christoffersen Weiling Architects har leget med bygherrens ideer om et twist på den velkendte længebygning, og det er resulteret i et prisvindende og unikt byggeri, som understøtter ikke blot bygherren, men også de to falkepar, der kan kalde den ene længe for deres hjem.
Projektets træ og profiler
- Bygningen er beklædt med canadisk cedertræ.