Vi fandt desværre ingen resultater for .
Morsøvej
Intet kan bringe nyt liv til et hjem som en renovering. Dette hus på Morsøvej i København trængte i den grad til en god overhaling, og det fik det i 2014. De falmede gule mursten, det røde tag og den slidte træ-gavl blev udskiftet med canadisk cedertræ fra Frøslev Træ, og huset fik desuden en ny terrasse i samme materiale.
Det var køberne selv, der gik til arkitekten Robert Paulsen for at bede om det canadiske cedertræ, efter de havde set det anvendt på andre byggerier. Resultatet blev, at den gamle villa fra 1970’erne fik et helt nyt, moderne udseende. Da det samme materiale er brugt til både mure, tag og terrasse, kommer hele huset til at se sammenhængende ud med den tilhørende have.
Projektchef for udvendig beklædning ved Frøslev Træ, Thomas Lindner Nielsen, havde dette at sige om projektet: ”Vi har samarbejdet med Robert Paulsen på flere andre projekter, hvor der er brugt cedertræ som facademateriale. Derfor ønskede parret sig cedertræ på deres eget hus, da de begyndte renoveringen.”
Det er arkitektparret Sara Giese Camre og Robert Paulsen, der sammen fik pustet nyt liv i den nedslidte villa, som efter købernes egne ord var det grimmeste hus i byen. I dag står det nye hjem knivskarpt og stilrent, og ingen kan længere kalde det for byens skamplet.
Projektets træ og profiler
- Hele villaen og træterrassen er beklædt med canadisk cedertræ.
Cedertræ er en eksklusiv træsort, der på grund af sit smukke udseende og utrolig gode holdbarhed egner sig godt til facadebeklædning. Thomas Lindner Nielsen, produktspecialist i Frøslev