Vi fandt desværre ingen resultater for .
Center for Kræft og Sundhed
Center for Kræft og Sundhed København blev opført mellem 2010 og 2011, og stod færdigt i oktober 2011. Centret er opbygget som en række af små huse bundet sammen af et stort skulpturelt tag, og ideen fra arkitekterne, Nord Architects, var, at arkitektur kan have en helende effekt, hvis det gøres rigtigt.
For at lykkes blev det gjort klart, at centret skulle føles mere som et hjem end et hospital, således at patienter såvel som pårørende ikke konstant skulle konfronteres med den sygdom, der har resulteret i deres ophold på centret. Derfor blev det også besluttet, at noget af facaden skulle være beklædt med ThermoWood fra Frøslev Træ.
Den varme glød fra det gyldenbrune ThermoWood gør op med det ellers kliniske udtryk, der godt kan spøge i hospitalsbygninger. Det står i skarp kontrast til resten af den hvide facade, og det giver indgangspartiet et indbydende design. ThermoWood varmebehandles med en proces, der består af varme og damp og giver enestående varighed og formstabilitet.
Det er et samarbejde mellem Nord Architects og entreprenør Hellerup Byg, der har produceret den behagelige bygning, netop som bygherre Københavns Kommune ønskede det. Forhåbentligt kan det gennemtænkte design give noget håb og motivation til de patienter, der skal bruge tid på centret.
Projektets træ og profiler
- Der er leveret Svanemærket ThermoWood, profil 501 i 3 dimensioner.
Frøslev Embla ThermoWood er en varm, brun nuance, og lader du det stå ubehandlet, får det en smuk, sølvgrå patinering, der kun bliver smukkere med årene. Jørgen K. Johansen, produktionschef COO Frøslev