Thermowood Fyr Bakkehusene 02

Bakkehusene

Bakkehusene i Lisbjerg nord for Aarhus er almene familieboliger, hvor fællesskab og bæredygtighed er i højsædet. Husene ligger i klynger af 6-8 boliger med åbne, sydvendte gårdhaver, der indbyder til socialt samvær, og de stod færdige i 2018. Alle facader, hegn og integrerede skure er beklædt med Frøslev Embla ThermoWood.

Det interessante ved ThermoWood er, at det varmebehandles uden brug af giftstoffer eller skadelige gasser. Det resulterer i robust træ med karakteristisk brunlig glød, der hen over tid patinerer til en sølvgrå nuance. Denne nuance ses på de mange billeder af husene.

Det er RUBOW Arkitekter A/S, der har tegnet de moderne huse, som i dag pryder bybilledet i det populære Aarhus N. Med masser af naturligt sollys igennem de velplacerede vinduer og omringet af grønne plæner, er det intet under, at de fine huse er faldet i så god jord i lokalområdet.

Projektets træ og profiler

  • Frøslev Embla ThermoWood
  • Profil 3124H
Verdens skove udgør et stort lager af CO₂ – alene de europæiske skove binder 150.200 milliarder ton CO₂. Træ i Byggeriet

Patinering

Hvordan ser ThermoWood ud efter flere år? Vi har genbesøgt Bakkehusene i Lisbjerg knap 10 år efter byggeriet er opført. Nedenfor billeder af rækkehusene, taget i maj 2026.

De ubehandlede træfacader er gået fra gyldenbrun til at blive mere og mere grå. Nu fremstår de i en mættet grå nuance, der matcher tag og vinduesrammer og står i flot kontrast til de grønne omgivelser. Patineringen har ingen betydning for træets holdbarhed.

Under udhæng, hvor træet er beskyttet for solens stråler, vil man stadig kunne se den oprindelige brune kulør.

Vil du vide mere?

Tag kontakt i dag til en uforpligtende snak om dit næste projekt – vi er altid klar til at hjælpe dig.

Mariane Mie Margolis

Projektsalg & arkitektrådgivning

T: +45 31 43 89 43

mmm@froeslev.dk