Vi fandt desværre ingen resultater for .
Autismeboliger
I 2022 blev de nye autismeboliger indviet i Skive. De naturskønne omgivelser danner rammerne om et byggeri, der betyder mere for beboerne, end de fleste kan forestille sig. Visionen var at skabe smukke og fredfyldte huse, hvor selve arkitekturen er med til at afskærme omgivelserne og skabe en tryg og visuelt overskuelig base.
I udviklingen af projektet er der derfor taget klart udgangspunkt i borgernes særligt store behov for genkendelighed og forudsigelighed, så der dannes de bedst mulige betingelser for både beboerne med autisme, brugerne af fællesfunktionerne og personalet.
Facaden er træbeklædt med Frøslev Embla ThermoWood, der adskiller sig ved at være varmebehandlet uden brug af giftstoffer eller skadelige gasser. Der er anvendt varierende profiler, der både er vandret og lodret monteret. Det giver en levende overflade på husene, der på én og samme tid er flotte og indbydende.
Det er Skala Architecture, der har haft til opgave at tegne disse meget særlige boliger. Resultatet er blevet et frirum til de i samfundet, der nogle gange trænger ekstra meget til det.
Projektets træ og profiler
- Frøslev Embla ThermoWood i varierende profiler
- Profil 3433 H fm 21x68 mm
- Profil 3435 H fm 21x117 mm
- Profil 3426 H fm 21x141 mm
- Stregkodeprofiler jf. tegning
- Høvlet 4 sider m afrundede kanter fm 42x42 mm
- Høvlet 4 sider m afrundede kanter fm 42x68 mm
- Skarpkantede, egaliseret fm 45x45 mm