Park79 (14 Av 18)

79&Park

Når man ser 79&Park, er det svært ikke at blive imponeret over dens størrelse og arkitektur. Det kæmpe projekt stod færdigt i 2018, og den klassiske cedertræsfacade fra Frøslev Træ har, i kombination med den gennemtænkte arkitektur, resulteret i en bygning, der står smukt og samtidig harmonerer med sine omgivelser.

Fokus var hele tiden på, at alle lejligheder skulle have rigeligt med lys og en fin udsigt ud over parken og havnen. Trods byggeriets størrelse formår det at blive en naturlig tilføjelse til området i Stockholm, og den arkitektoniske bedrift har også resulteret i, at projektet er blevet nomineret til og har vundet flere store priser.

Projektet vandt dobbeltpræmier i A + Awards 2019, som er verdens største arkitektkonkurrence. Både juryens og publikums pris i kategorien "Residential-Multi Unit Housing - Mid Rise (5-15 Floors)" gik til 79&Park.

Arkitekten bag er firmaet BIG, der har tegnet den grandiose bygning i Stockholm. At lave et så omfattende projekt og stadig formå ikke at gøre det til en invasion i bybilledet er en imponerende præstation, der fortjener de priser og nomineringer, projektet har resulteret i.

Projektets træ og profiler

  • Det komplekse byggeri er beklædt med cedertræsfacade.
Cedertræ har et smukt farvespil i lysegule, røde og brune nuancer, der patinerer i forskellige sølvgrå nuancer over tid. Thomas Lindner Nielsen, produktspecialist i Frøslev

Vil du vide mere?

Tag kontakt i dag til en uforpligtende snak om dit næste projekt – vi er altid klar til at hjælpe dig.

Thomas Lindner Nielsen

Projektudvikling & produktspecialist

T: +45 26 83 38 32

tln@froeslev.dk