F2A9339

Stillingsopslag: HSE leder

Syntes du også at sikkerhedsarbejde og arbejdsmiljø er spændende og vigtigt? Trives du med at arbejde tværorganisatorisk i en virksomhed hvor et godt og sikkert arbejdsmiljø er et must? Så er denne stilling sikkert den rette mulighed for dig.

Vi har stor fokus på et sikkert og godt arbejdsmiljø og vil gerne blive endnu bedre. Derfor står vi og mangler netop dig.

Velkommen til Frøslev

Frøslev Træ A/S er en af Danmarks største leverandører af træ til byggeriet. Virksomheden er anerkendt for en høj faglig viden og et omfattende produktprogram, hvor der til stadighed udvikles nye kundetilpassede løsninger, der sikrer en stærk position som den foretrukne leverandør til markedet.

Markedspotentialet er stort, løsningerne er mangfoldige og tager afsæt i høj teknisk viden og unik kundeservice. Alt sker i tæt samarbejde med kunden og med basis i naturmaterialet træ. Afsætningskanalerne er B2B samt rådgivning til arkitekter, ingeniører og slutbrugere.

Frøslev Træ A/S er velkonsolideret, ejerledet virksomhed med en høj trecifret millionomsætning. Virksomheden beskæftiger godt 125 medarbejdere på domicilet i Padborg og 12 medarbejdere på kontoret i Albertslund.

Fokus på bæredygtighed er en strategisk prioritet for os. Det er vores mål at udvikle løsninger, der bygger, forbinder og forbedrer vores omverden.

Jobbet

Overordnet set får du en ansvaret for en række opgaver indenfor områderne Sikkerhed, Arbejdsmiljø og Miljø. De vigtigste opgaver omfatter:

  • Afholdelse af AMO- og sikkerhedsmøder
  • Sikre lovpligtige eftersyn
  • Gennemføre og følge op på AT-besøg
  • Gennemføre sikkerhedsrunderinger og sikkerhedsaudit
  • Rapportering til ledelsen
  • Diverse ad hoc-opgaver.
  • Planlægning og gennemførelse af sikkerhedskampagner
  • Sikre, at sikkerhed og arbejdsmiljø har det helt rette fokus for alle i hverdagen.

Dine opgaver er tværorganisatoriske og dækker over både timelønsområdet så vel som funktionærgruppen. Du har et tæt samarbejde med teamlederne i de enkelte afdelinger, samt sikkerheds- og arbejdsmiljøorganisationen.

Som vores nye kollega får du en nøglerolle i organisationen og vil få base i Padborg.

Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer ugentligt, men for den rette kandidat vil der være mulighed for supplerende opgaver i tilfælde af at 37 timer ugentligt er et must.

Din baggrund

Din uddannelse er ikke afgørende, men vi lægger vægt på, at du tidligere har arbejdet med sikkerhed og arbejdsmiljø enten fra en lignende stilling eller som sikkerheds- og/eller arbejdsmiljørepræsentant i en produktionsvirksomhed.

Du har en betydelig selvstændighed, er nysgerrig og fremtræder troværdigt. Du værdsætter grundighed og slipper ikke opgaven, før du er i mål.

Du besidder gode IT-kundskaber og erfaring med Office pakken – herunder Excel.  Koncernsproget er dansk, men tysk i skrift og tale er en fordel.

Du har kørekort og dermed mulighed for at besøge vores øvrige lokationer.

Vi tilbyder

Vi giver dig naturligvis en grundig introduktion til vores produkter og produktionsmiljø. Du får mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer med udfordrende opgaver og projekter som du hurtigt bliver involveret i.

I din introduktion til Frøslev vil du få god støtte fra arbejdsmiljøorganisationen såvel som virksomhedens COO.

Ansøgning

Har vi fanget din interesse så send din ansøgning og cv på følgende mail snarest muligt, idet vi løbende indkalder til samtaler, dog senest den 6. december 2024.

Send til: hr@froeslev.dk Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt.

Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at rette henvendelse til undertegnede.

Kontakt

Kontakt COO Jørgen K. Johansen, hvis du vil høre mere om jobbet.

Jørgen K. Johansen

Produktionschef - COO

T: +45 21 16 40 22

jkj@froeslev.dk