Vi fandt desværre ingen resultater for .
Åbyen
I hjertet af Aarhus blev der i 2021 opført gårdhavemiljøer med cykelskure på den tætbyggede Lokesvej. De nye cykelskure skulle give ekstra plads til de mange beboere i området, der hver dag fragter sig selv frem og tilbage på deres cykler.
Skurene er beklædt med åben lamelbeklædning i Frøslev Embla ThermoWood i fyr. Det giver det karakteristiske lyse udtryk, der kan ses på billederne. ThermoWood er et interessant materiale, da det er varmebehandlet uden brug af giftstoffer og skadelige gasser, så det stadig kan holde sig flot og brugbart længe i det danske vejr.
Det er arkitekten Arkitema, som har designet cykelskurene, der i dag falder i ét med de omkringliggende byggerier og tilføjer et moderne og strømlinet udtryk til området.
Projektets træ og profiler
- Frøslev Embla i fyr
- Lamelbeklædning
- Bemærk: Der gælder særlige brandkrav for åbne beklædninger. Disse er beskrevet i TRÆ55 (2021). Anvisningerne i TRÆ55 skal følges. Alternativt bør certificeret brandrådgiver godkende anvendelsen
Frøslev Embla ThermoWood er en varm, brun nuance, og lader du det stå ubehandlet, får det en smuk, sølvgrå patinering, der kun bliver smukkere med årene. Jørgen K. Johansen, produktionschef COO Frøslev