Azobe Froeslev

Frøslev Azobé

Frøslev Azobé kaldes også jerntræ, fordi det er stærkt, tungt og ekstremt holdbart. Det mørke, rødbrune træ stammer fra Mellem- og Centralafrika og kan blive op til 50 meter højt. Azobé er modstandsdygtigt over for både vind, vejr og havvand og er især velegnet til sveller, havnetømmer og andre steder med store krav til holdbarhed.

Derfor skal du vælge Frøslev Azobé

  • Flot rødbrun farve med få knaster
  • Velegnet som havnetømmer til saltvand
  • Usædvanlig holdbart og tungt – deraf navnet jerntræ
  • Naturligt holdbart over for vejr, svampe og insektangreb.
  • Modstandsdygtigt over for skadedyr i vand (pæleorme)
  • Patinerer til sølvgrå nuance

Certificeret træ betyder, at træet beviseligt overholder bestemte standarder og miljømæssige mål. Læs mere om alle certificeringerne her

Patinering og vedligeholdelse

Azobé kan anvendes uden beskyttelse

Azobé er kendetegnet ved sin mørke, rødbrune farve med et næsten chokoladebrunt kerneved. Træet kan have lyse nister og violette eller blålige felter.

Frøslev Azobé kan anvendes uden yderligere beskyttelse, da kerneveddet er særdeles holdbart. Lader du træet stå ubehandlet, patinerer det over tid til en flot sølvgrå farve.

 

Bevar mørkerød farve med oliebehandling

Ønsker du ikke, at azobétræet patinerer, kan det oliebehandles for at bevare den oprindelige, mørkerøde farve. I så fald skal træet olieres med pigmenteret, transparent træolie.

Vi anbefaler ligeledes rengøring af træet med vand og trærens to-tre gange om året. Om nødvendigt kan vækst af alger renses med en algefjerner – følg anvisningen på produktet.

Azobé produceres under miljøbevidste forhold

Hos Frøslev forhandler vi kun certificeret Azobé af træsorten Lophira alata, der vokser i Afrikas skove. Træerne kan blive op til 50 meter høje med en diameter på omkring 180 cm. Stammerne er lige, cylindriske og kan være grenfri over mange meter, hvilket gør dem velegnede til store dimensioner.

Azobétræ kan ikke ovntørres lige som andre træsorter, men skal lufttørre naturligt over to år. Når vi importerer Azobé fra Afrika, bliver det derfor leveret skibningstørt til os. 

Produkter af Azobé må forventes at slå sig, og revner kan forekomme.

Træet er vanskeligt at bearbejde og kræver det rette værktøj. Hos Frøslev forhandler vi denne træart på forespørgsel.