Frøslev panelhegn

Frøslev tilbyder færdige hegnsfag - lige til at montere i haven med de tilhørende stolper. Det er simpelt at gå til og så kan man kombinere de 4 hegnsmoduler på skønneste vis, så det matcher ens egne behov og ønsker til det færdige hegn.

Lys og læ

Der er basis for både lys og læ i haven, da hegnet er bygget af skrå rhombusprofiler, der tillader lyset at strømme igennem den lette åbne konstruktion. Hegnet danner rammen om terrassen som læmur og afgrænsning af havens rum. Samtidig er det en fin mulighed for at lade klatreplanter sno sig op ad hegnet og fungere som espalier. 

Materiale

Hegnet er bygget i rhombusprofiler (24 x 78 mm); colourshade imprægneret gran i en forpatineret grå nuance. Hvis man ønsker en heldækkende farve, kan panelhegnet med fordel males, dette forlænger samtidig holdbarheden. Stolperne skal monteres i stolpesko. Frøslev forhandler dette hegn, der er fremstillet i Tyskland i bedste kvalitet. Alle dele er PEFC certificeret træ.

Panelhegn Sortiment

Frøslev Panelhegn fås med 4 forskellige hegnsmoduler. Med de hhv. brede og smalle hegnsfag kan man tilpasse hegnet så det matcher bedst muligt omkring terrassen, urtehaven eller hvor man ellers ønsker at skabe en adskillelse fra den øvrige have. Anvend de skrå hegnsfag til at lave en flot afslutning på hegnet.

  • Bredt hegnsfag: 178,5 x 178,5 cm
  • Smalt hegnsfag: 98,5 x 178,5 cm
  • Skråt hegnsfag venstre: 88,5 x 88,5/178,5 cm
  • Skråt hegnsfag højre: 88,5 x 178,5/88,5 cm
  • Hegnsstolpe lamineret: 9 x 9 cm, længde 190 cm
  • Hegnsstolpe lamineret: 9 x 9 cm, længde 110 cm

Skruer og stolpesko medfølger ikke.

PEFC

PEFC står for bæredygtig skovdrift, dvs. en miljømæssig forsvarlig, social gavnlig og økonomisk levedygtig skovforvaltning for nuværende og fremtidige generationer.

Hos Frøslev forhandler vi naturligvis PEFC certificeret træ.