Vi fandt desværre ingen resultater for .
Spektakulær kontorarkitektur i Biel
I den schweiziske by Biel, verdens hovedstad for ure, kan man opleve Swatch and Omega Campus.
Med sin længde på 240 meter og bredde på 35 meter er det et af de største træbyggerier i Europa. Bag projektet står Shigeru Ban Architects, der med sine designs sætter fokus på klimaforandringerne og konsekvenserne, de bringer med sig. Derfor promoverer Shigeru Ban træ i byggeriet, fordi træ bidrager positivt til byggeriets klimaaftryk.
Swatch and Omega Campus består af tre dele: The Swatch Headquarters, The Omega Factory og Cité du Temps. De tre bygninger taler samme designsprog, men adskiller sig fra hinanden – hvor The Swatch Headquarters har et snoet look, som slanger sig med sin skælagtige mosaikbeklædning, har Omega Factory og Cité du temps et konsekvent og funktionalistisk udtryk.
Både Swatch-bygningens indre og ydre er prydet med buede former og klassiske materialer, der er sat i nye kontekster. Selvom det usædvanlige design bryder med de typiske normer inden for klassisk kontorarkitektur, formår bygningen alligevel at falde naturligt ind i omgivelserne.
Fakta
ARKITEKT:
Shigeru Ban Architects
MATERIALEVALG:
CLT
STED:
Biel, Schweiz
INDVIELSE:
2019