Vi fandt desværre ingen resultater for .
Kirken med storslået pyramideformet tårn
Historisk er der opført enorme katedraler af sten i Europa, men ikke i Norge. Norge har derimod en lang tradition for, at kirker er opført i træ, også kaldet stavkirker, som har fået deres navn fra de træstolper (stave), som kirken udgøres af. Knarvik kirke udgør et vartegn for ikonisk, norsk kulturbyggeri.
Arkitekten bag bygningsværket er Reiulf Ramstad Arkitekter, der vandt konkurrencen om at designe denne 2.250 m2 store kirke i Norge.
Inspireret af traditionel, norsk kirkearkitektur beror det arkitektoniske udtryk i Knarvik kirke på rene linjer. Kirken er opført i fyrretræ indvendigt, på facaderne og i konstruktionen. Udvendigt står fyrretræet ubehandlet, hvorfor træet er patineret i grålige nuancer, der spiller sammen med bjergskråningen, hvor kirken er opført. Indvendigt har fyrretræet fået en ludbehandling. Samlet sikrer valget af materialer, at kirken falder i ét med sine omgivelser.
FAKTA
ARKITEKT:
Reiulf Ramstad Arkitekter
MATERIALEVALG:
Fyrretræ
STED:
Knarvik, Norge
INDVIELSE:
2014