Vi fandt desværre ingen resultater for .
Feriehus, der bryder med omgivelserne
Ved Stoney Lake i det sydøstlige Canada finder man feriehuset Sky House. Feriehuset er designet af arkitekterne Julia Jamrozik og Coryn Kempster, som begge stræber efter at skabe rum, der bryder med omgivelserne på kreative måder.
I arbejdet med Sky House har de to arkitekter ønsket at skabe et hus, der påvirker den omgivende natur mindst muligt. Feriehusets er bygget på en stejl grund, der fører direkte til vandet. Derfor består huset af to dele, der er placeret oven på hinanden i irregulære vinkler. Den nederste etage går i ét med landskabet og fremstår næsten usynlig, indtil du træder ind i huset. Husets sociale rum findes på øverste etage med stue og køkken, mens sove- og badeværelserne er placeret på den nederste etage.
I valget af materialer har arkitekterne haft fokus på at bygge huset i enkle materialer, der ikke kræver for meget vedligeholdelse. Husets facade er derfor beklædt med varmebehandlet fyrretræ, mens interiøret er beklædt med formaldehydfri krydsfiner.
Fakta
ARKITEKT:
Julia Jamrozik og Coryn Kempster
MATERIALEVALG:
Varmebehandlet fyrretræ
STED:
Ontario, Canada
INDVIELSE:
2017