LISTER

Katalog

Vi har samlet hele sortimentet i vores Liste-katalog, så man kan få et hurtigt overblik opdelt i anvendelses-kategorier.

Se kataloget her >

Lister

Kvalitet du kan stole på

En træliste er ofte prikken over i’et i ethvert byggeri og nyistandsat hjem. Derfor er det vigtigt, at du kan stole på, at dine trælister er af en høj kvalitet. Fra Frøslev får du trælister i god, finsk kvalitet. De kommer i forskellige profiler og over vejende i fyr, men også enkelte i bøg og eg samt hvidmalet. 

Frøslev og miljøet

Hos Frøslev får du et stortudvalg af kvalitetslister til gulve, lofter, vinduer, døre og pynt. Vi sætter en ære i at levere godt håndværk og bæredygtige løsninger til dig. Derfor er alle listerne PEFC- certificeret. En international certificeringsordning, der er din garanti for, at træet kommer fra bæredygtigt og miljømæssigt ansvarligt skovbrug.

Vores verden af lister
Indfatninger & Fodlister
Indfatninger anvendes omkring døre og vinduer. De lukker af for åbningen mellem væggen samt dør- og vindueskarmen. Det gør listerne uundværlige, og de anvendes ved ethvert byggeri og renovering indendørs.
 
Fodlister er den naturlige overgang mellem gulv  og væg. De danner en flot afslutning på gulvlægningen, hvad enten det er trægulv eller tæppe. Rent praktisk dækker fodlisten over eventuelle mellemrum mellem gulv og væg, og den er med til at minimere træk. 
Forkantslister

Forkantlister er glathøvlede lister med en afrundet forkant. De anvendes typisk til afrunding af bordkanter i for eksempel køkkenet eller bryggerset, samt ved samlingen ved vinduer, døre og fodpaneler.

Forrammetræ & hobbylister

Forrammetræ og hobbylister er uundværlige for enhver DIY og håndværker. Listerne er skarpskårede og høvlede, og de kan bruges til ethvert hobbyprojekt og dagligt forefaldende håndværksarbejde.

Skurelister & fejelister

Skurelister giver en afrundet overgang mellem gulv og fodliste. Den skjuler en eventuel åbning, og man undgår, at fodlisten slides eller får slagmærker ved støvsugning og rengøring. Skurelister anvendes også mellem væg og bordplader.

Rundstokke

Rundstokke bruges allround til hobby og håndværksarbejde og varierer med en diameter fra 8 mm helt op til 55 mm, så de kan anvendes til ethvert projekt. Anvend eksempelvis rundstokke til håndliste ved trapper og lign.

Skyggelister, Hulkehl, kvartstaf

Skyggelister er den klassiske og helt uundværlige afslutningsliste mellem væg og loft. Skyggelisten skjuler afstanden fra loftbrædderne og selve væggen. Den fås både i ubehandlet fyr, samt hvidmalet og udbehandlet, så den matcher ethvert træloft.

Hulkehl anvendes primært som bagkantsliste på køkkenbordpladen, så bordpladen let kan rengøres, uden at væggen berøres. Listen kan også bruges som dækliste mellem loft og væg.

Kvartstaf monteres typisk i hjørner, ved afslutninger og overgange, for eksempel mellem bord og væg, samt ved dørtrinets bundstykke.

Glaslister mm.

Glaslister er, som navnet angiver, listen der  anvendes mellem selve glasset og vinduesrammen. Glaslisten både pynter og tætner overgangen. Listerne fås både i ubehandlet samt NTR tryk-imprægneret fyr til udvendig brug samt hvidmalet til hvide vinduesrammer.

Tætningslister er uundværlige til brug ved vinduer og døre for at undgå træk, og de sikrer tæt lukning i overgangen.

Notlister kan anvendes som bundstykke i vinduer og døre ved overgang til karmen, og listerne giver en tæt overgang.

Hjørnelister anvendes som pyntelister og praktiske overgange omkring kanter, hjørner og trin.

Almuelister & væglister

Almuelister og væglister er dekorative lister til brug ved vægpaneler og flotte afslutninger i hjemmet, der tilsammen skaber en hyggelig atmosfære. Du kan for eksempel skabe en pæn afslutning ved vindueskarmen og ved inddækning af samlinger mellem to vinduer.

Støbelister & skillelister

Støbelister er kileformede 19 x 19 mm lister til brug som hjørner i støbeforme.

Skillelister er mindre lister til det daglige håndværksarbejde, og listerne har mange anvendelsesmuligheder.